SØHOLM Spring Proms – den klassiske forbindelse

PROMS?

Er det ikke noget med the Royal Albert Hall i London og Rule Britannia?

Jo, det er det, når det gælder The BBC Proms, som siden 1927 er blevet transmitteret i radioen og siden også på TV.

Selve koncertrækken blev grundlagt i 1895 men bygger egentlig på en meget ældre tradition af promenade concerts i Londons parker, hvor publikum frit kunne slentre rundt, mens et orkester spillede.

Begrebet ‘Proms’ er i sin essens det samme som tilgængelige og betalelige koncerter.

Robert Newman, som fik den originale idé til The Proms-serien, ønskede at nå et bredere publikum ved bl.a. at sænke billetpriserne, introducere en afslappet stemning og tillade spisning og rygning under koncerterne. Til den berømte dirigent Henry Wood sagde han i 1894:

“Jeg har planer om at afholde koncerter hver aften og træne publikum trin for trin. Først skal det være populært, derpå hæves niveauet indtil jeg har skabt et publikum til klassisk og moderne musik.”

130 år efter Newman først fik den gode idé, er SØHOLM klar og præsenterer deres egen version af en Proms-serie. Der gås dog ikke så langt som at tillade rygning, men koncerterne bliver tilgængelige, intime, underholdende – populære – og altid med en tråd tilbage til den klassiske musik. Den klassiske forbindelse.

Og koncerterne kommer ikke til at stå alene. Der vil være publikumsinddragende og
-udviklende events samt workshops og musikoplevelser kun for børn og unge rundtom.

Præcis som de store koncerter i London, kan SØHOLMs events kun finde sted ved hjælp af støtte fra fonde og sponsorer. SØHOLM Spring Proms er generøst støttet af bl.a. Knud Højgaards Fond, Samsø Kommune, Samsø Sogn, Solistforbundet, William Demant Fonden samt en stor privat donation.

Der lægges ud med SØHOLM Passion Prom – Everything is going to be all right.
Den 30. marts kl. 15.30 i Tranebjerg Kirke.
Tør du få dit hjerte knust og helet igen på bare 75 minutter? Så kom til denne unikke, dramatiserede koncertoplevelse.

Der er planlagt i alt fem Spring Proms-weekender derudover. Vi annoncerer dem lidt ad gangen…


SØHOLM PROM 1

Finder sted i den gode, gamle St. Bededagsferie, den 27. og 28. april. Temaet er Crossover og Disney!

Her optræder LiveStrings – som du kender fra X Factor og Toppen af Poppen og som backing for bl.a. Eminem, Kanye West, Lukas Graham og MØ – sammen med pianist og accordionist Nicolai Kornerup i en super spændende og tilgængelig crossover-koncert i Besser Forsamlingshus.
Forud for koncerten inviteres unge i alderen 14 – 25 til et helt særligt møde med disse musikere, som har historier med sig fra de mange verdenskendte navne, de har samarbejdet med.

Og sopran Marie Dreisig vender tilbage sammen med sin pianist Jakob Lindbirk i en interaktiv Disney-event for børn i Kultursalen –  med udklædning, ansigtsmaling, stemmeopvarmning og masser af kendte sange!

Læs mere og køb billet HER.

SØHOLM PROM 2

Finder sted den 11. og 12. maj. Temaet er Fred og Dialog.

Her kommer det fantastiske ensemble, The Middle East Peace Ensemble, på besøg. Musikken favner alt fra jødisk klezmer til mellemøstlig Makam. Musikerne har bl.a. arabisk, dansk og jødisk baggrund.
Forud for koncerten inviterer vi alle publikummer til et inspirerende foredrag og samtalecafé med Frederik Svinth – om venskaber og meningsfyldt dialog.

Dagen efter holdes der drama-workshop for børn i alderen 9 – 14 i Kultursalen. Dramaundervisning er et af de bedste redskaber til at få børn og unge til at se hinanden og sig selv.

Læs mere og køb billet HER.

SØHOLM PROM 3

Finder sted den 18. og 19. maj. Temaet er Pinsesolen danser latin!

Om eftermiddagen: Før-koncert-event – vi opdaterer snart!

Koncert med The Latin Clásico! Lantiamerikanske rytmer og klassikere – iblandet nordiske og klassiske toner – i Sambiosen! Vi garanterer at hofterne løsner sig, og temperaturen stiger i salen den aften! 

Dagen efter er der koncert for børn (6 – 9 år) med The Latin Clásico: Under latinamerikanske himmelstrøg: Stammer salsa fra Cuba? Og hvor er det nu, sambaen kommer fra? Er mexicansk mad virkelig så stærk, at man kommer til at spy flammer? NB: Voksne skal være iflg. med et barn eller flere – børn skal være iflg. med en voksen ☺

Læs mere og køb billet HER.

SØHOLM PROMS 4 & 5

SØHOLM Spring Proms no. 4 og 5 finder hhv. sted den 8. & 9. juni og den 22. & 23. juni

Prom no 4. er med bl.a. en af Danmarks og Europas bedste sopraner, Brit-Tone Müllertz, og hendes prisvindende pianist, Kristoffer Hyldig.

Prom no. 5 er en fejring af Midsommerblót – med Wagnerarier og fortællinger fra den nordiske mytologi!

Mere info følger og billetter sælges fra den 1. maj