‘Operadage på Samsø’ i uge 30

Hvert år siden 2017 har Søholm Operas Støtteforening arrangeret sommeropera på Samsø – og i 2021 også i København ifm. Copenhagen Opera Festival. 

I år producerer vi ikke vores egen forestilling, som i 2020 og 2021, men:

  • Ensemblet Non Tardar kommer på besøg med deres vanvittigt underholdende kammerudgave af Mozarts kærlighedskomedie Così fan tutte – og på dansk!  Det glimrende, farverige cast består af Thomas Storm, Vibeke Kristensen, Philippa Cold, Stina Bruun Schmidt, Mathias Hedegaard og Fritjof Fuglesang
  • BørneOperaTruppen optræder for børn med forestillingen Det største og det mindste.
  • Stjernebaryton David Kempster øser ud af sin enorme internationale erfaring til tre unge sangstuderende og optræder sammen med dem i en showcase-koncert i Besser Kirke.
  • Bas Nicolai Elsberg, en af vores tidligere Young Artists,  giver en intim portræt-koncert akkompagneret af Ulrich Stærk i Søholms Salon.
  • Og øboere og turister udfordres til at synge ‘dagens arie’ – samt sommersange – i det populære og tilbagevendende koncept ‘operamorgensang’. Ledet af dirigent Anne Marie Granau.

Køb billetter her