Kammermusikfestival

d. 3. – 5. maj 2019

Efter aftale med Kaia Bertelsen og Samsø Linien A/S overtager Søholm Operas Støtteforening fra 2019 organiseringen og koordineringen af Kammermusikfestivalen på Samsø. Kaia Bertelsen har valgt at trække sig tilbage som koordinator og arrangør, og vi er meget stolte over at måtte få lov til at forsætte hendes store arbejde.

Vi har med stor beundring fulgt Kammermusikfestivalen siden vi flyttede til øen i dec. 2014, og vi skal skynde os at sige, at vi ingen ønsker har om at ændre ved kernen i festivalen!

Der vil som før være en koncert lørdag og søndag eftermiddag med Lars Bjørnkjær, Andreas Brantelid, Katrine Gislinge m.fl., men vi kunne godt tænke os at tilføje følgende elementer:

Strygekvartet-workshop for skoleklasser og skolekoncert om fredagen som optakt til festivalen. Her vil skolebørnene kunne få fingrene i en strygekvartets instrumenter og evt. prøve at dirigere kvartetten. Det er vigtigt for os at stimulere ikke bare dannelsen af nye musikere men også kammermusikelskere!

Og vi ønsker at afsøge muligheden for at nogle af Danmarks ‘vidunderbørn’ får muligheden for at optræde for de samske børn. Hvem ved, måske kan de inspirere vores børn til at spille et instrument – eller trække deres forældre med ind til klassiske koncerter?

Vi vil også på sigt kigge på at introducere lidt mere sang i kammermusikrepertoiret – uden at det griber ind i festivalens kerne. Der findes et væld af vokalkammermusik, som er noget af den bedste ‘storytelling’ der findes.

Glæd jer til 3. – 5. maj 2019. Festivalen vil igen til næste år generøst blive støttet af Samsø Linien A/S, Samsø Rederi, Færgen og Brattingsborg Gods. Vi er meget taknemmelige!

Mere information om billetsalg / salg følger snarest.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *